Supervision

Jeg tilbyder supervisionsforløb til fagpersoner inden for børne- og uddannelsesområdet, der ønsker at blive klogere på deres daglige praksis - f.eks. pædagoger eller lærere, der ønsker supervision inden for det specialpædagogiske felt eller psykologer på vej mod autorisation eller specialistuddannelse.

Jeg har mange års erfaring og har blandt andet arbejdet med Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), børne- og familieterapeutisk behandling (Familiehus) samt det specialpædagogiske felt (Specialskole og specialbørnehave). Supervisionsforløb kan skræddersyes til den enkeltes behov og kan foregå individuelt eller i gruppe. Det teoretiske fundament er systemisk og narrativ psykologi samt Neuroaffektiv udviklingspsykologi. Valg af metode foregår ved gensidig forventningsafstemning. Tidligere deltagere i supervisionsforløb udtaler blandt andet:

”Som nyuddannet psykolog har det været en gave at modtage ekstern supervision af Mette. Hun formår altid at skabe et trygt rum, hvor man mødes af anerkendelse og en stærk faglighed. Mette er struktureret i sin tilgang, og hendes varme og rolige væsen er smittende. Jeg vil til enhver tid anbefale Mette som supervisor til andre!”  
- Caroline, psykolog

”Som medarbejder, får jeg følgende ud af teamsupervision: Mette hjælper til med at alle får taletid og ytrer sig om, det emne, vi har "på", så også de mere stille personer i teamet får taletid. Mette hjælper med at bevare et overblik og få drøftet en problemstilling igennem, for når vi selv er følelsesmæssigt involveret, har vi svært ved at bevare overblikket i drøftelsen. Mette er god til at hjælpe med, at vi får set problemstillinger i et andet perspektiv end vores eget. Almindelig omsorg - der er plads til at føle efter - og vi føler, der er nogen, som vil høre på os. Mette er god til at runde af, så vi får sat evt. aftaler på plads, inden vi mødes næste gang.”
- Lone, lærer

”Min supervision hos Mette har været med til at inspirere og kvalificere mine pædagogiske psykologiske arbejdsmetoder og i højere grad at kunne påtage mig et metaperspektiv på egen praksis og organisatoriske processer. Det har været med til at bevidstgøre mine egne reaktioner og deres betydninger for forløb i forskellige kontekster. Derudover har det været hjælpsomt, at Mette er pragmatisk og tager udgangspunkt i, hvad jeg som supervisand har brug for, og at hun dermed også er stærk i relationen. Det har givet mig en større tro på mine egne vurderinger og oplevelser gennem den spejling, dette dækker over. Derfor anbefaler jeg hende altid til dem jeg møder, som arbejder indenfor børne- og ungeområdet.”
- Jonas, psykolog

”Vores oplevelse af supervision med Mette har bl.a. været, at hun har skabt et trygt og fortroligt rum. Mette har lyttet på en respektfuld måde, og stillet nysgerrige og afklarende spørgsmål, som har været medvirkende til, at vi har følt os mødt og ikke vurderet. Derudover har Mette været god til at benytte sig af bevidning, både som supervisor og ift. supervisanders rolle. Mette har ud fra supervisionens indhold og efter afstemning med os som supervisander taget beslutning om, hvilken metode, der vil være relevant at benytte”.
- Nanna og Marie, psykologer

Teoretisk fundament

I narrativ supervision rettes fokus mod de effekter som barnet/familien, arbejdskonteksten har på supervisanden, og som supervisanden ser som et problem. Det undersøges, hvad der er vigtigt i supervisandens arbejde, og der skabes righoldige historier om foretrukne handlinger, værdier, færdigheder.  I supervisionen udfoldes de responser, som supervisanden har anvendt i sit arbejdsfelt, samt de intentioner, værdier viden og håb, det læner sig op ad. Narrativ supervision bygger på ideen om, at supervisanden ved at få en større viden om, hvad hun står for professionelt får en større oplevelse af handlekraft (agency). Supervisandens opmærksomheder i arbejdet ses ikke blot som tilfældige tanker, men som vigtige værdier, der kan udfoldes og undersøges. Målet for supervision er at udvikle platforme, som supervisanden kan stå på og, hvorfra han/hun kan se, hvilke veje det fremover vil være vigtigt at gå. 

Neuroaffektiv pædagogik og teori tager udgangspunkt i Neuroaffektiv udviklingspsykologi, som er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Børn udvikler deres følelsesmæssige kompetencer, deres personlighed og evne til at indgå i sociale relationer gennem deres samspil med andre mennesker. Dette sker i særdeleshed med voksne, som har en viden om børns udviklingsniveau og dermed tillige en viden om barnets nærmeste udviklingszone. Kompetencerne læres gennem samspilsoplevelser. Når børn af forskellige årsager ikke har mulighed for at udvikle deres følelsesmæssige kompetencer opstår der psykiske ubalancer i form af eksempelvis impulsivitet, affektudbrud, kontaktvanskeligheder og store udfordringer i forhold til sociale spilleregler. Såfremt barnet ikke støttes målrettet i at udvikle mestringsstrategier i forhold til dette, vil de tage denne ubalance med sig ind i skolelivet og senere ungdoms- og voksenlivet. Det er derfor nødvendigt at have viden om børns følelsesmæssige kompetencer og udviklingsniveau for at kunne optimere og målrette en given indsats.

I Neuroaffektiv udviklingspsykologi fokuseres på, hvordan personlighed, emotioner og sociale funktioner udvikles i hjernen.  Udviklingen af et følelsesliv er forudsætningen for at indgå i relationer. Derfor er det i de menneskelige relationer, at det følelsesmæssige potentiale har mulighed for at udfolde sig.  Det er naturligvis vigtigt at vide, hvilket udviklingsniveau barnet er på for at potentialet kan udfolde sig, men lige så vigtigt er det at vide, hvilken stimulation der igennem de menneskelige relationer skal til, for at kompetencen kan udvikles. Neuroaffektiv udviklingspsykologi er ikke en metode, men et ”landkort” – altså en forståelsesramme, som kan gøre os bedre i stand til at præcisere og målrette vores indsats.